Både som uddannet naturvejleder og kunstner har jeg siden studieårene arbejdet med formidling af Vadehavet. I form af ture, foredrag og arrangementer - både indendørs og selvfølgelig under åben himmel. Grænsen mellem mine to tilgange til naturformidlingen har altid være flydende, og med tiden har jeg specialiseret mig i at lade kunsten medvirke i fortællingen om Vadehavets natur og landskab.
Efter 25 års ansættelse som naturvejleder på Fanø (ved Fiskeri- og Søfartsmuseet og sidenhen Fanø Kommune) har jeg valgt at gå selvstændighedens vej, og jeg arbejder derfor fortsat med både højskoler, virksomheder og andre grupper, der er nysgerrige på alle de fantastiske historier om vores særegne natur.
Omend min daglige hjemmebane er Fanø, er hele Vadehavet min arbejdsplads, og jeg jeg finder stor glæde ved fortsat at arbejde med kolleger langs hele kysten i Vadehavets Formidlerforum og syd for grænsen i Den Internationale Vadehavsskole (IWSS)
Ethvert arrangement eller foredrag skræddersyes til lejligheden, målgruppen, alder og mobilitet, så kontakt mig endelig med selv løse idéer eller spørgsmål til mulige emner. Som inspiration har jeg nedenfor samlet en oversigt over de arrangementer og ture, jeg ofte har i kalenderen og nogle eksempler, der viser noget af den variation, jeg er heldig at opleve i mit irke.
Naturvejledning under åben himmel.
- Vadevandringer i Vadehavet omkring Fanø.
- Ture i Fanøs varierede landskaber mellem klit, hede og strandeng.
- Arrangementer med fokus på fugle, biodiversitet, klima, naturforvaltning etc.
- Naturformidling med et kreativt snit, hvor små skitser lader os iagttage naturen på en ny - og sjov - måde.
- Tegne-workshops i naturen.
Foredrag.
- At tegne i naturen. Om min kunsteriske praksis i Vadehavets landskab.
- Vadehavets natur
- Fuglenes Vadehav
- Fremtidens Vadehav
- En hyldest til Blicher og Larsen - Min fortolkning af "Trækfuglene".
- Vadehavets stemme - om min kommende bog, du kan læse om under artiklerne på denne hjemmeside.
Udvalgte særarrangementer fra de seneste år
- Foredrag på Mandø om betydningen af kunstigt nattelys for naturen (Mandø har opnået en såkaldt Dark Sky certificering).
- ERASMUS-kursus for lærere i EU.
- The Female Connection, workshop for kvindelige tilflyttere til Esbjerg.
- Ture for amerikanske litteraturstuderende i Danmark.
- Ture for studerende indenfor turisme, landskabsplanlægning, klimatilpasning.
- Filmfremvisninger af journalist Lars Düwels "Vadehavsmaleren".
- Workshops for børn i samarbejde med biblioteker.
- Ture for folkeuniversitetet
- Foredrag på NY ÅND Festivallen på Fanø.